Hvid Buddha hoved

99,00 DKK

Hvid Buddha hoved til aromaterapi-‘

Buddha hovedet til feks Lavendel eco soyavoks. Aromaterapi er behandling med æteriske olier, som er naturligt forekommende olier, og som udvindes af bestemte planter, med det formål at lindre symptomer og øge velvære.

Den er 14 cm høj og 9 ca bred – husk soyavoks og æteriske olie 😀

Tilbage til kategorien her: Alt det spirituelle

 

 

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 565 Kategorier: ,

Beskrivelse

Hvid Buddha hoved til aromaterapi

Hvid Buddha hoved til feks Vild rose eco soyavoks . Den kan også bruges som æteriskeolie.

Aromaterapi er behandling med æteriske olier, som er naturligt forekommende olier, og som udvindes af bestemte planter, med det formål at lindre symptomer og øge velvære.

Benævnelsen æterisk olie fremkommer af æterisk som betyder flygtig (let fordampelig), og tilføjelsen olie hentyder til, at de afsætter et olieagtigt mærke på papir i stil med alm. olier. Æteriske olier har intet at gøre med olier som f.eks. solsikkeolie eller olivenolie, men de forenes fint i olier.

Ifølge aromaterapeuter virker æteriske olier på to måder:

  • Ved indånding, hvor duften omsættes til kemiske signaler, der påvirker hjernen
  • Ved indsmøring, hvor de æteriske oliers indholdsstoffer trænger ind gennem huden, går videre med blodbanen rundt i kroppen og påvirker kroppen undervejs.

Hvad kan behandles med aromaterapi?

Aromaterapi bruges mod mange forskellige fysiske og psykiske symptomer.

Ifølge aromaterapeuter bruges aromaterapi især ved:

  • Stress, lettere depressioner og søvnbesvær
  • Dårligt immunforsvar og infektioner
  • Forhøjet blodtryk
  • Smerter, f.eks. muskel- og ledsmerter, hovedpine og migræne
  • Hudproblemer
  • Menstruationssmerter og problemer i overgangsalderen

Nogle æteriske olier bruges til at fremme generel velvære og afslapning.

Æteriske olier er brandbare og må ikke være tilgængelige for børn. De bør ikke indtages ufortyndede, og mange slet ikke.

Hvordan foregår en behandling med aromaterapi?

En behandling indledes med en grundig samtale, hvor klientens helbredstilstand, livsstil, f.eks. kost og stressniveau, brug af medicin samt formålet med behandlingen redegøres.

På baggrund af samtalen udvælger aromaterapeuten én eller flere æteriske olier til behandling af klientens fysiske og psykiske symptomer.Ofte blandes 2-4 olier for at opnå en synergieffekt eller en kraftigere effekt.

Behandlingen med aromaterapi afhænger af symptomerne. De æteriske olier kan f.eks. anvendes:

  • Til massage, hvor olierne tilsættes en basisolie som masseres ind i huden
  • Til indånding, hvor olierne opvarmes i duftlamper eller dryppes på hovedpuden
  • I fod- hånd- og karbade, hvor olierne, som først er opløst, kommes i vandet
  • I ansigtsdampbade
  • I salver, cremer og varme eller kolde omslag

Klienten får som regel én flaske med hjem for at fortsætte behandlingen derhjemme. Hvor lang tid en behandling varer, og hvor mange behandlinger man skal have, afhænger af symptomerne. En behandling, hvor der også indgår en indledende samtale, vil typisk vare omkring halvanden time.

Aromaterapi bruges ofte også i hjemmet, hvor æteriske olier bruges i duftlamper, til massage og i bade.

Forholdsregler

Der kan være risiko for bivirkninger ved aromaterapi som f.eks.:

  • Allergiske reaktioner, hvis man får ufortyndede æteriske olier direkte på huden
  • Hovedpine og kvalme ved høje koncentrationer af nogle olier
  • Hudens lysfølsomhed kan øges ved brug af bestemte æteriske olier

Lider man af allergi eller har følsom hud, skal aromaterapeuten teste om klienten kan tåle olien.

Da æteriske olier ikke hører under kategorierne naturlægemidler eller kosttilskud, er der ingen dansk myndighed, der fører kontrol på området.

Hvis man benytter sig af aromaterapi, skal man være opmærksom på følgende:

  • Man må ikke bruge æteriske olier indvortes eller i øjne, mund og slimhinder
  • Man må ikke bruge æteriske olier ufortyndet direkte på huden, da det kan give allergiske reaktioner
  • Hvis man bruger æteriske olier i badevand, kan olien flyde oven på vandet og kan komme i øjne eller mund
  • Man bør være forsigtig med at bruge æteriske olier, hvis man skal ud i stærk sol eller i solarium
  • Man bør undgå at få æteriske olier på huden, hvis man har sår og hudafskrabninger.

Under graviditet og amning bør man, ifølge aromaterapeuter, udvise forsigtighed ved brug af aromaterapi.

Ifølge nogle aromaterapeuter kan der være særlige olier man ikke skal bruge, hvis man er gravid, epileptiker, diabetiker eller har forhøjet blodtryk.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Du kunne også være interesseret i...

  • Tilbud
    Sojavoks med lavendel

    Soyavoks stykker til aromalampe

    39,00 DKK 19,00 DKK
    Læs mere
  • Tilbud
    myrraolie

    Æterisk olie myrra

    49,00 DKK 29,00 DKK
    Læs mere

Tilmeld dig Pilo´s Spirituelle Univers

Ved tilmelding få 10% rabat til shoppen.