Har du givet dine krystaller et bad – ny energi?
Krystaller og halvædelsten absorberer og husker energi, og det er derfor vigtigt at du renser dem, altså renser ENERGIEN i dem. Når du renser dine sten og krystaller kan de bedre hjælpe med at holde og støtte de positive intentioner, som du indkoder i dem.
I en normal hverdag er vi omgivet af og indeholder både positiv energi (kærlighed, omsorg, flow, lethed osv) og negativ energi (bekymring, frygt, sygdom, stress osv.). Hvis du forestiller dig, at din krystal står der og absorberer alle de følelser, stemninger og energier, som er i din dagligdag, er det måske lettere at se, at de gerne vil have et bad med jævne mellemrum.
Det er heldigvis både let og sjovt at give krystaller en omgang energirens.
Den mest enkle metode til at rense en krystal er at holde den under rindende vand. Forestil dig, hvordan vandet renser al tung og negativ energi væk, og se din krystal blive fyldt med hvidt eller gyldent lys. Hvis du bor i nærheden af en kilde kan du rense dine sten der, det er virkelig en smuk proces.